Velkommen til DTK's Bull Terrier-gruppes webside - racens officielle danske webside!
Bull Terrieren blev skabt som selskabs- og udstillingshund sidst i 1800 tallet, hvor den blev præsenteret første gang på en udstilling i England i 1862 - 27 år efter kampe mellem hunde og andre dyr blev forbudt ifølge engelsk lov i 1835.
Den blev omtalt som The New Bull Terrier for at markere forskellen til fortidens 'bull and terriers'.
De primære ingredienser i racen var dalmatiner, engelsk bulldog og den nu uddøde hvide engelske terrier.
I dag er Bull Terrieren - der eksteriørmæssigt adskiller sig fra andre racer ved sit æg-formede hoved - fortsat en selskabshund. Den elsker både sin familie og fremmede. Det er en meget social hund, som har stort behov for at være sammen med og være en del af sin familie. Mange omtaler en Bull Terrier som en hund med humor. Det er nok en overdrivelse, men sjov og ballade - det er noget, som følger med et Bull Terrier ejerskab.
Lad os være ærlige - Bull Terrieren duer ikke til ret mange andre ting. Selvom den nyder motiverende og positiv træning og leg, så skal du ikke regne med ende øverst på sejrsskamlen inden for discipliner som lydighed, agility, jagt m.m.
Det kræver lige dele kærlighed, konsekvens og tålmodighed - alt i rigelige mængder - at opdrage, socialisere og motivere sin Bull Terrier. Bull Terrieren beskrives ofte som en 3 årig klædt ud som hund. Det er der en vis portion sandhed i.
Erfaringen viser, at enten vil folk slet ikke overveje en anden hunderace end Bull Terrier - eller også er det en hund, som slet ikke appellerer til dem.
For overvejer du at anskaffe dig en Bull Terrier, er det vigtigt, at I passer sammen, og at du værdsætter dens personlighed og kvaliteter. Spørgsmålet er altså mere om, du er den rette ejer for en Bull Terrier - end om Bull Terrieren er den rette hund for dig!
Læs mere om den race, vi elsker og dedikerer vores liv til under: Om Bull Terrieren
Følg os på Facebook: www.facebook.com/Engelsk.Bull.Terrier

© 2024 Dansk Terrier Klub. All rights reserved.